Pædagog Prinsessen
Hej følgere
Vores film er et eventyr om en prinsesse, der er ved at uddanne sig til pædagog. Hun er ude i praktik og oplever 3 situationer, hvor kommunikationen går galt for hende, fordi hun ikke er anerkendende over for børnene. Hun bruger mange lineære spørgsmål i starten af sin læreproces. Børnene bliver frustrerede over den dårlige kommunikation og anerkendelse, de tilkalder derfor den gode fe. Feen forvandler prinsessen med hjælp fra tryllestøv. Hun giver hende 3 redskaber til at blive en bedre pædagog, som er en snert af anerkendelse, cirkulær kommunikation og ligeværdig relation. Hun gennemlever de 3 situationer igen, hvor hun formår at være anerkendende og kommunikere på en hensigtsmæssig måde.
Vores budskab med filmen er at vise, at det er menneskeligt at begå fejl, og dét at blive en god pædagog er en læringsproces. Eventyret bygger på 3 praksisfortællinger, som er eksempler på anerkendende og ikke-anerkendende pædagogik samt kommunikation.
Dette er for at vise, hvor vigtig anerkendelse og anerkendende kommunikation er for børn, for at hjælpe med at give børn de bedst mulige forudsætninger, for at give en ide om, hvad vi mener det gør ved børn ikke at blive mødt af en anerkendende tilgang, for at hjælpe børn til de bedste forudsætninger i socialiseringen.
Filmens målgruppe er forældre og pædagoger. Vi formidler det ved at vise forskellige tilgange til forskellige situationer, ved at stille to kontraster op mod hinanden, så bliver det mere tydeligt for målgruppen.
Filmen er en klassisk fortælling, idet den har en narrativ opbygning, da der er en begyndelse, midte og slutning. Fortællingen tager udgangspunkt i hjem-ud-hjem modellen, berettermodellen og aktantmodellen.
Eventyret er filmet i normalperspektiv, og vi har valgt at bruge fugleperspektiv i scenen, hvor barnet sidder og græder, for at vise at pædagogen ser ned på barnet. Ligeledes har vi brugt frøperspektiv, da pædagogen skælder barnet ud for igen at vise barnets perspektiv. Vi har også brugt halvnært perspektiv i flere scener, for at vise de forskellige ansigtsudtryk, hvor man kan aflæse følelserne.
Vi har brugt både lineær- og cirkulær kommunikation. Lineær ved den ikke-anerkendende tilgang, og cirkulær ved den anerkendende tilgang. Derudover har vi også brugt nonverbal kommunikation, hvilket vi har haft fokus på igennem hele filmen.
Vi håber i vil nyde vores film
Gruppe 6
SvarSletGrundlæggende en god ide. Det er vores fortolkning at gruppen sætter spørgsmålstegn ved om man som pædagogstuderende er ordentligt rustet til at komme ud i praktikforløbende. I hvert fald Påpeges det at man ikke alene kan læse sig til at blive pædagog. Praktikforløbende er en nødvendighed da god anerkendelse og indsigt i barnets sind kræver megen øvelse og træning.
Det sort/hvide aspekt i starten af filmen fungerede rigtig godt til bedre at visualisere det positive og negative følelser. Den synkrone lyd er rigtig fin og tydelig, og det asynkrone bakker rigtig fint op om prinsesse emnet. (Sangen - Do you want to build a snowman fra Frost).
Et forbedringspunkt kunne være lidt tilføjelser på det tekniske. Lidt flere animationer.
Fed idé med at feen symboliserer lærdommen man opnår her på UCN, og det er sammenkoblingen imellem netop denne lærdom og den praktiske erfaring der gør en god pædagog. De to ting går hånd i hånd.
Gruppe 6: Eventyret om pædagogprinsessen
SvarSletI denne film ser man to scener omkring pædagogiske situationer. Den ene viser en negativ form for kommunikation, hvor pædagogen ikke er lyttende overfor barnet og prøver ikke at forstå barnet. I eksemplet med vanterne, skælder hun ud og sætter sig ikke ind i barnets følelser og behov. I klippet hvor vanterne er blevet væk, nedgør hun barnets følelser i stedet for at bruge anerkendelse. Det samme sker i eksemplet med pinden, hvor hun hurtigt reagere negativt. Pædagogen beder straks barnet om at lægge pinden ud i på legepladsen igen, i stedet for at finde årsagen til at barnet gerne vil beholde pinden.
I scenerne med positiv kommunikation prøver hun at forstå og lytte til barnet ved at sige ”ej, sikke nogle fine vanter, dem er du sikkert rigtig glad for” ”De ser godt nok bløde ud”. Dette gør at barnet føler anerkendelse og på den måde opnår pædagogen den egentlig hensigt.
I scenen hvor barnet har taget en pind med ind fra legepladsen, ser pædagogen straks en masse muligheder til fælles aktiviteter, i stedet for at se det negative ved pinden. Pædagogen kommer med en masse ideer, som fx ”den kan vi klippe julepynt til, og hænge på”. Børnene bliver glade og pædagogen formår at motiverer børnene til det som først var hendes hensigt.
Rigtig god ide, at lave filmen som et eventyr. Det fangede vores opmærksomhed, da vi alle kan relatere til det, at høre eventyr. Der var en rigtig god kontrast gennem filmen ift. det positive og det negative, når det var negativ kommunikation, var filmen i sort/hvis, og da det blev til god kommunikation blev filmen vist i farve.
Godt arbejde.