Fortællingen

Vi er i dag blevet undervist i narrativitet og pædagogisk praksis. I denne sammenhæng har vi snakket om fortællingen.

Det er interessant at se på, hvad barnet får ud af arbejdet med fortællingen. Fortællingens sprog og barnets sprog ligner meget hinanden, ting kan blive levende og dyr kan tale og handle som mennesker. Alt dette er meget spændende for barnet. Det giver dem mulighed for at bearbejde følelser og skabe mening i en kaotisk verden, de får større mulighed for at udtrykke egne følelser, behov, fantasier og tanker i ord og fortælling. Derudover er det med til at udvikle barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer.

Vores målgruppe er børnehavebørn.

Vi vil skabe en fortælling ud fra en ting, vi har taget op af vores fortællekasse.

Børnene sidder på bløde puder i en rundkreds i et rum, hvor der er skabt en god stemning med dæmpet belysning, god temperatur og stearinlys i vinduerne.

Pædagogen tager en genstand op af kassen, f.eks. en knap og starter historien:

“Der var engang en knap, som hed Per. Per havde hele sit liv boet på en skjorte som tilhørte Onkel John. Nu var Johns skjorte blevet gammel og slidt og sendt videre til en genbrugsbutik. Her hang han hele dagen og håbede på, at én ville købe den skjorte han sad på. En dag tog en dame Per med ud i baglokalet i butikken, klippede ham af skjorten og puttede ham ned i en kasse. Per blev ked af det og bange, men HOV her var mange andre knapper og de begyndte at trøste ham og ……..

Når pædagogen har startet historien sender hun genstanden videre til barnet ved siden af sig, og barnet skal så fortælle videre på historien.

På den måde bliver alle børnene en del af historien, de bestemmer selv hvor meget eller hvor lidt de vil sige, men alle bliver hørt og får mulighed for at udtrykke sig.


Der er to begreber i spil i vores fortælling:

Det sematiske > At forstå ordets betydning

Det leksikalske: At kunne anvende ord i sammenhænge