Filmfestival

Pædagog Prinsessen

Hej følgere

Vores film er et eventyr om en prinsesse, der er ved at uddanne sig til pædagog. Hun er ude i praktik og oplever 3 situationer, hvor kommunikationen går galt for hende, fordi hun ikke er anerkendende over for børnene. Hun bruger mange lineære spørgsmål i starten af sin læreproces. Børnene bliver frustrerede over den dårlige kommunikation og anerkendelse, de tilkalder derfor den gode fe. Feen forvandler prinsessen med hjælp fra tryllestøv. Hun giver hende 3 redskaber til at blive en bedre pædagog, som er en snert af anerkendelse, cirkulær kommunikation og ligeværdig relation. Hun gennemlever de 3 situationer igen, hvor hun formår at være anerkendende og kommunikere på en hensigtsmæssig måde.

Vores budskab med filmen er at vise, at det er menneskeligt at begå fejl, og dét at blive en god pædagog er en læringsproces. Eventyret bygger på 3 praksisfortællinger, som er eksempler på anerkendende og ikke-anerkendende pædagogik samt kommunikation.

Dette er for at vise, hvor vigtig anerkendelse og anerkendende kommunikation er for børn, for at hjælpe med at give børn de bedst mulige forudsætninger, for at give en ide om, hvad vi mener det gør ved børn ikke at blive mødt af en anerkendende tilgang, for at hjælpe børn til de bedste forudsætninger i socialiseringen.

Filmens målgruppe er forældre og pædagoger. Vi formidler det ved at vise forskellige tilgange til forskellige situationer, ved at stille to kontraster op mod hinanden, så bliver det mere tydeligt for målgruppen.

Filmen er en klassisk fortælling, idet den har en narrativ opbygning, da der er en begyndelse, midte og slutning. Fortællingen tager udgangspunkt i hjem-ud-hjem modellen, berettermodellen og aktantmodellen.

Eventyret er filmet i normalperspektiv, og vi har valgt at bruge fugleperspektiv i scenen, hvor barnet sidder og græder, for at vise at pædagogen ser ned på barnet. Ligeledes har vi brugt frøperspektiv, da pædagogen skælder barnet ud for igen at vise barnets perspektiv. Vi har også brugt halvnært perspektiv i flere scener, for at vise de forskellige ansigtsudtryk, hvor man kan aflæse følelserne.

Vi har brugt både lineær- og cirkulær kommunikation. Lineær ved den ikke-anerkendende tilgang, og cirkulær ved den anerkendende tilgang. Derudover har vi også brugt nonverbal kommunikation, hvilket vi har haft fokus på igennem hele filmen.

Vi håber i vil nyde vores film

De kærligste hilsner pædagogpigerne

Praksisfortælling

Hej følgere

Vi er godt i gang med at forberede vores film og går snart i gang med at filme.

Vi har valgt at bygge filmen på denne praksisfortælling:

Jeg sad og spiste madpakker med nogle  af børnene og en pædagog inde på stuen. Drengen som sad ved siden af pædagogen havde vanter på. Pædagogen bad ham om at tage dem af, men det ville han ikke, hvorefter pædagogen mod hans vilje tog dem af ham, og lagde dem over i vindueskarmen, ved siden af bordet. Drengen blev meget ked af det, og begyndte at græde, og nægtede at spise sin mad før han havde fået sine vanter igen. Pædagogen sagde til ham, at de kunne ligge vanterne ved siden af hans madpakke, og så kunne han tage dem på når han var færdig med at spise. Drengen tog vanterne og lagde dem ved siden af madkassen, men der gik ikke lang tid før han begyndte at lege dem med. Pædagogen tog dem af hænderne på ham op til flere gange, og bad ham om at spiste sin mad - men uden held. Hun var tydeligvis frustreret over det ikke lykkes hende at få ham til at spise noget, og sagde til mig efter børnene var gået fra bordet ”Sådan plejer han ikke at være, han plejer altid spise sin mad.”

Vi vil have fokus på anerkendende pædagogik og anerkendende kommunikation. I filmen, vil vi prøve at vise en anerkendende tilgang og en anden, som ikke er særlig anerkendende. Med tanke på socialisering og hvilke normer og værdier, der gælder i børnehaven.

Desuden har vi valgt, at vores film skal bygges op omkring genren, eventyr. Det bliver en rigtig god film, så I kan godt begynde at glæde jer.

Venlig hilsen

Pædagogpigerne

Goffman

Hej følgere

Vi har haft spændende undervisning om Goffman og har fået til opgave at lave en video, hvor vi vil demonstrere nogle af hans begreber.

Goffmans teorier forklarer, hvordan vi træder ind i forskellige roller, han opstiller det ligesom et teaterstykke, hvor man både kan være frontstage og backstage. Disse begreber vil vi komme lidt nærmere ind på i forklaringen af vores video.

I vores video viser vi en situation, hvor Anna har inviteret os til middag. Vi roser Annas mad og siger, at det smager rigtigt godt. Derefter går Anna ud for at hente servietter. Imens hun er væk, begynder vi at tilkendegive vores virkelige meninger om maden, som ikke er særlig positiv.

Vi har valgt at bygge vores film op omkring Goffmans teorier om frontstage, backstage og face. Vi viser frontstage i starten af filmen, hvor vi alle er på og skal opretholde vores face. Dette ses i, at Anna spørger, om vi kan lide maden, hvor alle er høflige og siger, at det smager godt. På den måde opstår der ikke nogle pinlige situationer eller sammenbrud i kommunikationen.

Når Anna går ud efter servietter, opstår der en backstage-situation, hvor vi kritiserer maden.

Her opstår en kommunikation uden for rollerne, hvor vi træder ind i en anden virkelighed og bagtaler publikum (Anna). Når Anna så kommer tilbage, vil vi træde tilbage i den foregående virkelighed (frontstage).   

Fortællingen

Vi er i dag blevet undervist i narrativitet og pædagogisk praksis. I denne sammenhæng har vi snakket om fortællingen.

Det er interessant at se på, hvad barnet får ud af arbejdet med fortællingen. Fortællingens sprog og barnets sprog ligner meget hinanden, ting kan blive levende og dyr kan tale og handle som mennesker. Alt dette er meget spændende for barnet. Det giver dem mulighed for at bearbejde følelser og skabe mening i en kaotisk verden, de får større mulighed for at udtrykke egne følelser, behov, fantasier og tanker i ord og fortælling. Derudover er det med til at udvikle barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer.

Vores målgruppe er børnehavebørn.

Vi vil skabe en fortælling ud fra en ting, vi har taget op af vores fortællekasse.

Børnene sidder på bløde puder i en rundkreds i et rum, hvor der er skabt en god stemning med dæmpet belysning, god temperatur og stearinlys i vinduerne.

Pædagogen tager en genstand op af kassen, f.eks. en knap og starter historien:

“Der var engang en knap, som hed Per. Per havde hele sit liv boet på en skjorte som tilhørte Onkel John. Nu var Johns skjorte blevet gammel og slidt og sendt videre til en genbrugsbutik. Her hang han hele dagen og håbede på, at én ville købe den skjorte han sad på. En dag tog en dame Per med ud i baglokalet i butikken, klippede ham af skjorten og puttede ham ned i en kasse. Per blev ked af det og bange, men HOV her var mange andre knapper og de begyndte at trøste ham og ……..

Når pædagogen har startet historien sender hun genstanden videre til barnet ved siden af sig, og barnet skal så fortælle videre på historien.

På den måde bliver alle børnene en del af historien, de bestemmer selv hvor meget eller hvor lidt de vil sige, men alle bliver hørt og får mulighed for at udtrykke sig.


Der er to begreber i spil i vores fortælling:

Det sematiske > At forstå ordets betydning

Det leksikalske: At kunne anvende ord i sammenhænge

Kommunikation

Mødet i børnehaven Mariehønen

Vi har fået til opgave at forestille os, at vi skal planlægge en forældresamtale i en børnehave. Vi befinder os i børnehaven Mariehønen, hvor Oliver på 3,5 år går. Han er meget indadvendt og deltager ikke i leg med de andre børn. Han foretrækker at lege alene eller opsøge pædagogerne, hvilket vi ser som et problem, og derfor har vi valgt at indkalde hans forældre til et møde sammen med pædagogen på hans stue.

Vi vil tale med Olivers forældre i forbindelse med, at han bliver hentet, da vi gerne vil have en snak omkring Olivers trivsel. Her vil vi aftale en tid med dem som passer ind i deres program.

Mødet afholdes i børnehavens personalestue, hvor der er et par lækre bløde sofaer og et bord. Vi vil skabe en hyggelig atmosfære med et par stearinlys på bordet og sørge for at der kaffe, the og vand.

Indledningsvis vil pædagogen fortælle forældrene, at Oliver er en dejlig dreng, og vi er glade for at have ham i børnehaven. Han er god til at tegne og er en meget kreativ dreng. Vi er dog opmærksomme på, at Oliver er stille, og vi observerer ham ikke så ofte i leg med andre børn, og opsøger ofte de voksne. Derfor vil vi gerne høre, hvordan Oliver trives i andre sociale sammenhænge og hjemme, samt hvad de selv tænker, om det vi har observeret. Vi vil også gerne have en indsigt i, hvilke interesser Oliver har hjemme, hvad han godt kan lide at lege med og om de har nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at forbedre hans trivsel. Afslutningsvis vil pædagogen fortælle forældrene, at vi vil fortsætte med at gøre, hvad vi kan for Oliver, og selvfølgelig opretholde kontakten med dem.

Hvad er god kommunikation?

I en god kommunikation skal der være en dialog og ikke monolog. Det er vigtigt at være nærværende og holde øjenkontakten med den, man taler med. Samtidigt er det vigtigt at have en anerkendelse indstilling - Altså at du forstår, du lytter, bekræfter, er åben og er nysgerrig i dialogen.

At vi slukker for download knappen - Slukker for egne forestillinger og ideer.

At begge parter er ligeværdige - transaktionsmodellen, altså den cirkulære model hvor der er mulige veje ud af rundkørslen.

Hvad er lytning?

Der er to betingelser for lytning, og det er, at man skal være positiv og nysgerrig. Der findes 3 niveauer af lytning - Intern lytning, fokuseret lytning og global lytning. Det som kendetegner den interne lytning er, at opmærksomheden er rettet mod én selv. Dette er en lineær kommunikation, hvor der er én person der styrer samtalen. Fokuseret lytning er det modsatte af intern lytning, hvor opmærksomheden rettes mod den anden, og ikke én selv. Global lytning er kendetegnet ved, at man bruger sin intuition og sætter ord på fornemmelse og sanser.

Fokus på egen kommunikation, hvad skal jeg selv være opmærksom på?

Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke stiller spørgsmål som skaber skyld. Vi skal bruge transaktionsmodellen, hvor vi indgår i et ligeværdigt forhold til brugeren.

Vi skal være opmærksomme på, at ordene kun styrer 7% og kropssproget 93%.

Vi skal være venlige over for hinanden og huske oxytonin, kærlighedshormonet, som giver os en god energi. Positivt kropssprog er vigtigt, da vi spejler os i hinanden.

Venlig hilsen

Pædagogpigerne

Vi holder ferie

GOD EFTERÅRSFERIE 

Hilsen Pædagogpigerne 

Socialisering

Hej følgere

Vi er i dag blevet introduceret til begrebet socialisering. En definition på socialisering kan være:

"Socialisering betegner individets tilegnelse af bl.a. normer, fortolkninger, regler og vurderinger, der er udbredte og har gyldighed i et givent samfund…”

(Andersen,2007)

Socialiseringsprocessen er en erfaringsproces, hvor det enkelte individ tilegner sig normer og værdier i forskellige arenaer. Dette medfører en udvikling af de kompetencer der skal til for at kunne være en del af samfundet og interagere heri. Den erfaring vi tilegner os i socialiseringsprocessen lagrer nogle spor i individet, som også kaldes habitus (livets rygsæk).

Vi har talt om klassiske socialisering og dobbeltsocialisering. Ifølge den klassiske socialiseringsteori er barnet mest præget af familien, hvilket betyder at barnets normer og værdier er et spejlbillede af familiens.

Dobbeltsocialisering er, når der er et behov for pasning uden for hjemmet. Denne socialisering optræder i det samfund, vi lever i i dag, da begge forældre går på arbejde og derfor ikke har tid til at passe barnet. Børnene tilbringer ofte det meste af deres vågne timer i daginstitution. De socialiseres i to forskellige sammenhænge, i familien og i samfundet, der er altså tale om primær og sekundærsocialisering > dobbeltsocialisering

Se nedenstående figur

Vi synes undervisningen i dag var spændende, og har givet os et indblik i, hvordan børn præges af de forskellige arenaer. Samtidigt har det givet os en bedre forståelse for, hvad der danner baggrund for børnenes habitus.  

Venlig hilsen pædagogpigerne